Sådan får du råd til den nye iphone 7

Har du glemt at spare op til den nye iphone 7? Bare rolig. Det behøver ikke tage alverdens tid at få sparet op til den, hvis du blot er villig til at ofre dig lidt på visse omkostninger! Langt de fleste mennesker har nemlig en del steder i deres budget hvor de sagtens kan spare en del penge hver måned. Her kommer lidt tips til hvordan du kan få råd til den iphone 7, inden den er ”forældet”.

Optimer budgettet

Det er altid en god idé at holde øje med sit budget løbende, men det er langt fra alle der får det gjort. Langt de fleste vil dog her kunne finde en god slat penge at smide ind på en opsparing, det eneste det kræver er lidt tid og tålmodighed. Start med at finde ud af hvilke faste omkostninger du har, som ikke nødvendigvis er 100% nødvendige eller som i hvert fald nemt kan nedgraderes til en billigere version. Det er oftest ting som mobilabonnementet, tv pakken og bredbåndet.

Mobilabonnementet

Her kan du spare en god slat penge hver måned, specielt hvis du før har haft en telefon på afbetaling, hvor du har valgt at gå op i abonnementstørrelsen for at kunne få en billigere telefon. Mange glemmer nemlig at få nedgraderet deres mobilabonnement efterfølgende, hvilket betyder rigtig mange penge som typisk vil være spildt, da man sjældent bruger de helt store abonnementer fuldt ud. Tjek evt. mabonnementer.dk for en oversigt over mobilabonnement markedet i Danmark, og sammenlign priserne.

Bredbånd

Her er der virkelig også god mulighed for at spare penge. Det kan dog være noget sværere at nedgradere sit bredbånd, da man oftest kan man en ret stor forskel hvis man har været vant til fx en 100 mbit forbindelse og nu går ned til 10-20 mbit forbindelse i stedet.

Tv pakker

Tv pakkerne du kan få hos de traditionelle tv udbydere er oftest ret dyre set i forhold til hvad du egentlig får for pengene. Her betaler man typisk en masse penge for en masse kanaler som man aldrig får set, fordi man gerne vil have adgang til en kanal der kun ligger i en af de dyre pakker. Her kan man alternativt overveje at benytte sig af en de udbydere hvor man har mulighed for at sammensætte sin helt egen tv pakke. Ellers er der også rig mulighed for at få stillet sine lyster ved at købe en streaming løsning som fx netflix eller viaplay.

Få overarbejdstimer

Hvis du arbejder et sted med timeløn og hvor der er mulighed for at få overarbejdstimer, så kan du med fordel tage alle de ekstra timer du kan få det næste stykke tid og sætte alt det overskydende ind på en opsparing. Hvis du ikke kan få flere timer eller du er funktionær lønnet, så kan det måske være en ide at tage nogen vikartimer et andet sted, såfremt det er en mulighed.

Det var lidt tips til hvordan du nemt og hrutigt kan få råd til den nye iphone 7. Hvis du ikke kan overskue at spare penge op, så er det jo altid en mulighed at optage et kviklån eller få den på afbetaling, selvom det selvfølgelig er at foretrække at spare op til den. Så slipper du for at betale renter og gebyrer.